Her på stedet har vi både et stort fitnesscenter og en træningshal. Det bliver flittigt brugt af både elever fra bostederne og af de studerende fra DNS (Det Nødvendige Seminarium). Når vi taler med andre bosteder eller Dagskoler, som også har gode træningsfaciliteter, sukker lærerne og siger, at de ville ønske at eleverne ville bruge det noget mere.
Vi har stor succes med at holde langt de fleste elever aktive. Hvorfor? Svaret er muligvis meget enkel. Har vi dedikerede lærere? Har vi pædagoger som kan motivere eleverne? Har vi træningsmaskiner som eleverne gider? JA, JA og JA! Men det vigtigste – Vi har ressourcestærke unge mennesker fra DNS (Det nødvendige seminarium) som træner sammen med eleverne, og som får dem hen til træningsfaciliteterne. Det betyder ALT at de har studerende rundt omkring sig, som gerne vil træne, og som gerne vil spille basketball, fodbold og volleyball. Når en ung, frisk og motiveret studerende banker på døren til en af vores elever og spørger om hun/han er klar på en gang bold, er svaret oftest JA! Hvis det er i et skema og de ved at det er med pædagoger/andre elever fra botilbuddene, kan undskyldningerne køre rundt i hovedet på eleven – for gider de egentlig?
Jo flere gange vi får eleven motiveret og afsted, des bedre form kommer de i, og når de først oplever glæden ved sammenhold og motion, holder det som regel ved. Vi har for nylig fået en studerende på DNS, som er YOGA lærer. Hun underviser hver morgen kl. 7 i YOGA og pludselig ser vi elever fra botilbuddene, som ellers ofte nærmest skal trækkes ud af sengen om morgenen kl. 8, være klar kl. 6.50 foran træningscentret – klar til YOGA. Det er da imponerende!
Denne blanding af elever fra botilbuddene og studerende fra DNS er helt unik, og giver de ressourcesvage elever så meget. Som alle andre, ser de på menneskerne omkring en og efterligner dem. Jeg tænker ofte på en mand jeg mødte for længe siden og som var dybt kriminel. Han fortalte, at han som helt ung, lavede ballade i skolen og derfor blev fjernet hjemmefra og sat i institution med andre unge, der var ti gange værre end ham. Resultatet? Han fik nogle virkelige dårlige forbilleder. Som han sagde: ”I det her land putter man ti kriminelle sammen, og så bliver det et stort ravnerok. Hvis man satte mig sammen med ni almindelige mennesker, så ville det være anderledes.” Det er nøjagtigt det vi gør her – vi sætter elever fra bostederne sammen med de studerende fra DNS og med scholarship-elever, og eleverne ser og oplever positivitet og de ser at det ikke er almindeligt at begå kriminalitet, at drikke eller at tage stoffer.
Forskning på området viser, at man oftest bliver som de mennesker, man omgås. Vi gør derfor meget, for at eleverne her på stedet, er sammen med
mennesker i overskud, som de kan spejle sig i.
INFO OM ORDNINGEN:
De studerende fra DNS og scholarship-eleverne er udenfor normering, og agerer udelukkende som overskudspersoner og som ”Best buddies” i relation til
eleverne. De blander sig ikke i pædagogikken på stedet, eller har på noget tidspunkt en anden rolle.
