Den årlige studierejse var i år planlagt til to programfyldte uger i Det Sydlige Afrika, med alt hvad en studierejse normalt indeholder: Vi skal gøre en forskel – Vi skal lære noget om det land vi rejser til og de mennesker vi besøger – Vi skal have nogle uforglemmelige oplevelser.
I lighed med tidligere studierejser havde vi forud for rejsen været engageret i forskellige entrepriser og andre opgaver for ar tjene penge til rejsen. Vi nåede lige over vores mål, som var 60.000 kroner. Med dette beløb kunne vi betale vores flybilletter. Vi havde forberedt os godt og havde arbejde med både historiske og samfundsmæssige forhold i landene, vi skulle rejse til.
Ligeledes havde vi også studeret landenes geografi og flora og fauna. Kort sagt: Vi havde fået skruet godt og grundigt op for forventningerne og glædede os alle meget til turen. Men – det blev en anderledes studierejse. Den var god og indeholdt alle tre elementer som hører til en studierejse.
Vi havde en dag i Johannesburg i Sydafrika, hvor vi besøgte bydelen Soweto. Denne bydel er kendt for sin rolle under apartheidstyret. Her boede den sorte befolkning og her startede oprøret og modstanden mod den racistiske styreform. Her boede Nelson Mandela frem til sin død i 2013. Johannesburg er kendt for at være en af de farligste byer i verden med meget kriminalitet. Det oplevede vi tydeligt med den bestemthed og formaning, der var hos personalet på hotellet, hvor vi boede. Vi måtte under ingen omstændigheder færdes udendørs uden det var absolut nødvendigt. Da vi skulle ud for at spise om aftenen, havde vi personale fra hotellet med som ”bodyguards”.
En betydelig minedrift hører også med til historien om Johannesburgs historie. Byen er opstået omkring mindrift efter hovedsageligt guld og diamanter. Derfor ses også store internationale firmaer, der har slået sig ned i her. Ligesom byen også har tiltrukket arbejdskraft fra de omkringliggende lande.
Vi forlod Sydafrika med bus næste formiddag og nåede efter godt otte timers kørsel frem til Gabarone, hovedstaden i Botswana. Vi mødte den første corona foranstaltning ved grænsen mellem de to lande. Vi skulle udfylde et spørgeskema om sundhedsforhold og vi fik målt temperatur i panden.
De to dage vi havde i Gabarone var intensive med fyldt program. Vi besøgte børnehjemsbørn og en skole. Vi fik delt vores medbragte gaver ud og havde en dejlig dag, hvor vi stod for et underholdende program sammen med de cirka 800 børn, der var på skolen.
Men vi måtte desværre afbryde vores studierejse efter knap en uge. Coronakrisen var sat ind i Europa og nåede da også til Sydafrika dagen før vi rejste hjem. Det var med blandede følelser, at vi erkendte, at vi måtte vende tilbage til Danmark. Men selvfølgelig skulle vi hjem – alt andet ville have været uansvarligt.
Under turen hjemad oplevede vi, hvordan landegrænser blev lukket bag os og flyselskaber lukkede deres vante ruter. Vi er alle enige om, at vi må tilbage til Det Sydlige Afrika igen. Selv om studierejsen var kort, nåede især Botswana og vores venner der at finde en plads i vores hjerter.
Skrevet af Dagskolens Leder Birthe Nørskov
Aleksandra skriver om sit billede:
Jeg var meget glad for at bruge en hel dag sammen med børnene. Den dag var fyldt med nye oplevelser, det var forbløffende at se, hvor glade de blev for ganske lidt.
