Dagskolen: Studietur til Zambia

Dagskolen

Til marts tager de fleste af dagskolens elever og lærere til Zambia i 2 uger. Ikke for at ligge på en bade-strand, men for at lære om kultur, sprog og verdens problemer. Det giver de unge et andet syn på livet, som eleverne kan bruge som målestok resten af deres liv. Selvom de har fået en skæv start på skolelivet, kan de her se, at der er børn og unge, der aldrig får en uddannelse… eller egen bolig… eller egen bil… eller egen cykel… eller sågar aldrig har ejet et par sko. De hører og ser også, at mange af indbyggerne oftest går i seng med rumlende maver, at de ikke frit kan gå i skole eller modtage hjælp på et hospital. De ser dog også en anden del af Zambia; en spændende og spraglet kultur hvor glæden ved livet er intakt og hvor de trods forhindringer, ser lyst på fremtiden. Vi har hjemmefra arrangeret, at vi deltager i forskellige aktioner i hjælpeorganisationen ”Humana people to people”, hvor vi følger deres hjælpearbejde. At hjæl-pe andre og se hvordan de lever, kan sætte sit eget liv i perspektiv, og gøre at man bliver taknemmelig for alt det man har – om det så er lidt eller meget. Vi har erfaring for, at sådanne oplevelser virkelig kan ryk-ke ved elevernes tanker om deres egen fortid, nutid og fremtid.

Hvordan får vi råd:

Ja, hvordan får vi råd til at rejse til Zambia i 2 uger? Det spørger vi også eleverne om… Hvis dagskolen betalte for det hele, ville elever-ne lære, at alt bliver serveret. Sådan foregår livet ikke. Derfor arbej-der lærere og elever sammen for at tjene penge. Her i februar må-ned har det betydet, at elever og lærere blandt andet har sorteret og plantet blomsterløg, gjort en gammel svinestald i stand, malet, lagt tag-pap på tage og savet brænde. Lærerne går forrest og viser eleverne hvordan. Nogle elever arbejder meget, andre mindre og det er ok. Alle bidrager med det de kan.
Udover at tjene penge til flybilletterne, lærer eleverne at arbejde sam-men som et hold, at tage hensyn til hinanden og at man skal tjene penge for at kunne bruge penge.
Der er også lige det ekstra ved at tjene ind til flybilletterne; eleverne får prøvet flere forskellige erhverv af. De føler ikke at de bliver ”testet” som i en virksomhedspraktik, men udfører arbejdet af lyst og for sammenholdets skyld. Både lærer, faglærer og pædagoger bruger denne mulighed til at drøfte fremtid med eleverne. Derud-over bliver elevernes ressourcer og udfordringer beskrevet, og brugt med eleven, i samarbejdet med UU –vejlederen og/eller jobcentret.

DNS 2019 i Guinea Bissau

DNS 2019 i Guinea Bissau

Holdet nåede for omkring en måned siden frem til slut desti-nationen, Guinea Bissau. Et lille...