Hvad er det, der udvikler os som menneske? Hvad lærer vi af? Den måde, vi anskuer læring, kompetenceudvikling og dannelse på, er det vi kan kalde vores ”læringskultur”. Her kigger vi lidt nærmere på, hvordan dét vi foretager os her på matriklen, passer i forhold til det forskningsprojekt, ”Læring der rykker”, som Center for Ungdomsforskning har udgivet for nogle år siden.
Kulturen har fokus på læring og udvikling. Det er derfor at medarbejderne insisterer på, og arbejder med det vi kalder ”programmer”. Vores praksis står i modsætning til en kultur med fokus på at undgå fejl, som intet godt fører med sig.
Ligesom forskningsprojektet konkluderer, har vi erfaring for, at der især er fire faktorer, der fremmer motivation og læring:
1. Mestring, læring og progression
Vi har fokus på den enkelte elevs oplevelse og opfattelse af læring. Vi arbejder systematisk med elevens egne læringsmål, som denne selv har været med til at udarbejde. Kort sagt arbejder vi på at udvikle eleven så meget som muligt, ud fra deres egne præmisser.
2. Relevans, anvendelse og formål
Lærerene har fokus på, at eleverne lærer det som de finder nyttigt i eget liv, og ikke hvad andre mennesker synes de skal lære. Vi har således fokus på, at eleven kan se et formål med programmerne og aktiviteterne. Det betyder også, at for nogle elever skal der specialdesignes aktiviteter som passer netop til dem, sammen med mennesker, som de selv har valgt til.
3. Socialt klima, relationer og at høre til
Tvind Skolecenter er kendt for sit inklusionsmiljø, hvor mennesker med forskellige forudsætninger og baggrund sammen skaber et positivt socialt klima, hvor alle kan føle sig hjemme.
Lærerne arbejder på at eleverne samarbejder, trives og har et godt socialt liv imens de fx tager den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse her på stedet. Vi støtter op om de sociale relationer og skaber et godt læringsmiljø.
4. Indflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder
Den enkelte elevs individuelt tilrettelagte uddannelsesplan danner grundlaget for elevens forløb. Den enkeltes autonomi står ikke i modsætning til fællesskabet på stedet. Det er tale om, et favnende, mangfoldigt fælleskab med et væld af aktiviteter som man kan være del af 100%, eller vælge at fravælge, eller måske deltage i, sådan i yderkanten. Det er det vi kalder legitim perifer deltagelse.
Helt ærligt
Forskningsprojektet ”Læring der rykker” undersøgte hvad elever på eksperimenterende erhvervsuddannelser oplevede som gode og motiverende læreprocesser, og baserede sig på feltbesøg og fokusgruppeinterviews. Det er altså tale om en lidt anderledes elevgruppe, end den gruppe unge voksne, vi har her på Tvind. Det er alligevel sjovt, at vi kan nikke genkendende til de konklusioner som undersøgelsen drager. Og – hvis vi nu skal være ærlige – ”og det skal vi, jo!” som Sofie Linde siger – så er det vist ikke raketvidenskab.
