Bæredygtighed er på alles læber i dagens samfund på godt og ondt. Flere og flere bliver bevidste om hvor galt det står til på vores klode og viljen til at gøre det rigtige er også til stede – så længe det er nemt. Begrebet ”bæredygtighed” bliver desværre også misbrugt af de firmaer der ”grønvasker” deres produkter som socialt retfærdige og bæredygtige alternativer, når de i virkeligheden vildleder forbrugerne til at købe et ikke særligt bæredygtigt produkt i grøn forklædning. – skrevet af Nina Moon, DNS 2019
Bæredygtig praksis har vundet indpas i fødevareindustrien, fiskeriet, landbruget, modeindustrien og i almindelige menneskers dagligdag. Det er trods alt dejligt at vide at det forholder sig sådan, imens vi prøver at holde trit med vores evigt foranderlige verden.
Inden jeg begyndte på DNS var jeg allerede interesseret i bæredygtighed, og jeg ønskede at lære mere om permakultur og forstå mere om hvordan forskellige ting vi mennesker bruger bliver producerede. Og det er præcis dette, som bæredygtighed handler om. Men igennem læreruddannelsens program her på Det Nødvendige Seminarium er jeg alligevel blevet klogere. Begrebet bæredygtighed som idé og dens udførelse i praksis har forandret mit forhold til idéen, igen og igen.
At omsætte idéer til praksis
Vi dyrker vores egne grønsager her på Tvind og det er et fantastisk initiativ og et skridt i den rigtige retning i forhold til at vi kan blive selvforsynende – men alligevel så dukker der det her spørgsmål op om bæredygtigheden. Ja, vi har jord til det og ja der er vand og de metoder vi bruger forurener ikke på nogen måde. Men, stadigvæk, der skal masser af arbejdskraft og knofedt til. Selvfølgelig er vi mange på seminariet og der er også masser af god vilje men nogle gange er det svært at finde noget som virkelig vil stille sig i spidsen for projektet og for alvor tage ansvar og det er grunden til at jeg tvivler på om det i grunden er bæredygtigt når det kommer til stykket. Det er én ting at have en idé og en anden ting at omsætte det til praksis.
Dilemmaer og indsigter
Hvert modul i vores læreruddannelse bringer nye udfordringer, prioriteringer og ansvarsområder for alle os studerende. Vi er i gang med at uddanne os og bruger mange ressourcer. Vi diskuterer ofte hvordan dette forbrug, denne konstante vækst, kan forenes med vores ønske om at være mere bæredygtige. Hvad er vores alternativer?
Eftersom vi bor på denne klode må vi, efter min mening, foretage os et virkeligt skift i forhold til bæredygtig praksis og livsstil. Denne overbevisning blev kun stærkere efterhånden som jeg lærer mere om vores verden. Det første år på seminariet har hovedoverskriften ”Den Globale Vikelighed” og vi rejste i vores egen bus ned igennem Europa og de Vestafrikanske lande ned til Guinea Bissau, for at gå på opdagelse og for at lave undersøgelser om samfundsforhold. På rejsen gik det for alvor op for mig hvordan forskellige lokalsamfund var plagede af uholdbare, altså ikke bæredygtige, måder at gøre tingene på – og at det er nødvendigt at tilpasse sig for at vende udviklingen.
Er der forskel på folk?
Bæredygtighed bør ikke være forbeholdt dem der har råd til det, og selv om det er en holdning jeg vil stå ved, har jeg også med egne øjne set, hvor svært det kan være for det arbejdende folk. Jeg voksede op sammen med bevidste forældre som fokuserede på bæredygtighed. Derfor blev min opfattelse af virkeligheden udviklet i en tryg boble omgivet af omtænksomme, privilegerede mennesker som havde tid, midler og mulighed for at gøre dét, som de mente var det rigtige at gøre.
På uddannelsens andet år, i den periode der kaldes ”Den Europæiske Virkelighed”, fik jeg en helt enorm indsigt i en anden verden end den, jeg voksede op i. Det var en verden hvor bæredygtighed slet ikke står på dagsordenen fordi menneskerne i den kæmper med nogle helt andre ting i deres liv, for eksempel at sætte mad på bordet. Når man arbejder 60 timer om ugen har man ikke overskud til at tænke på andet end at arbejde, spise og sove.
Overskud til forandring
Mit hold boede i en stor lejlighed og eftersom vi var organiserede som et kollektiv havde vi mulighed for at oparbejde det personlige og sociale overskud som der skal til, hvis man vil skabe forandringer. Vi bestemte os for at undersøge hvad mad egentlig betyder for os og vi besluttede at vi ville være mere bevidste omkring hvilke fødevarer vi købte. At have denne mulighed, fandt jeg ud af, er et privilegium som satte os i stand til at udforske bæredygtige muligheder ift. madvarerne.
Igennem hele mit forløb på DNS er jeg blevet nødt til at tage mine forudindtagede holdninger omkring bæredygtighed op til revision. Sådan er det at blive mødt med den virkelige verden. Indtil videre har jeg stadigvæk flere spørgsmål end jeg har svar, men jeg er stadigvæk i begyndelsen af min opdagelsesrejse, så jeg prøver at tage det med ophøjet ro. Jeg ved at bæredygtighed er noget jeg går ind for, noget jeg vil blive ved med at lære om i hele mit liv, på alle mulige måder og læreruddannelsen på DNS har udvidet min forståelse for hvad bæredygtighed er og hvilke udfordringer som hører med.
