Recovery betyder ”at komme sig”. Når begrebet kobles sammen med psykiatriske diagnoser, stritter det på mange, for kan man virkelig ”komme sig” over en psykisk sygdom?
Svaret er ja. Omkring 10% af alle mennesker med psykiske diagnoser bliver raske og symptomfri. Mange af de resterende 90% kan desuden lære at leve bedre med deres psykiske diagnose, sådan at de kan få sig et godt liv hvor de fungerer godt i deres hverdag.
Når livet bliver uoverskueligt
På Tvind har vi et humanistisk menneskesyn hvor vi forholder os til det hele menneske og ikke udelukkende til diagnosen – det vil sige det man kalder en holistisk tilgang.
Mennesker som er ramt af psykisk sygdom, tumler ofte med mange udfordringer som spænder ben for dem i deres dagligdag. Udfordringer og problemer har vi alle sammen som mennesker, men med en psykiatrisk diagnose oveni som forstyrrer evnen til at løse diverse opgaver og problemer, kan være så udfordrende for den enkelte, at livet kan blive helt uoverskueligt for dem.
Mennesker som er i denne situation, har brug for vejledning og hjælp i processen med at tackle og forstå de psykiske, emotionelle og sociale vanskeligheder de oplever. Spørgsmålene er så: Hvad kan der gøres ved det, og hvem skal træde til med hvilken slags hjælp?
At komme sig kræver personligt overskud
”Personlig recovery” er en tilgang, hvor man langt hen ad vejen kan hjælpe sig selv, ved at ændre sine tanker om den psykisk sygdom man har og de symptomer der følger med. Desværre er det de færreste, som kan nå i mål på egen hånd. Det kræver nemlig et kæmpe mentalt overskud at være med til at behandle sig selv, tænke gode tanker, samt at hanke op i sig selv hver eneste dag.
Ofte har mennesker som kæmper med psykisk sygdom haft en hård opvækst, hvor forståelsen fra omgivelserne har været lille og nærværende forældre en mangelvare. Derfor er deres personlige overskud typisk i bund, og det vil være særdeles vanskeligt for dem at arbejde med sig selv—alene.
”Personlig recovery handler om, at man kan komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom, og om at skabe en meningsfyldt og tilfredsstillende tilværelse på egne betingelser og præmisser.” (Psykiatrifonden)
Her kæmper ingen alene
På botilbuddene på Tvind er der ingen der skal kæmpe med deres psykiatriske diagnoser alene, hvis de ikke magter det. Pædagoger, medarbejdere og ledelse har stor erfaring i at hjælpe mennesker videre. Vi bruger en anerkendende pædagogisk tilgang til at finde ud af, HVOR, HVORDAN og HVORNÅR vi kan hjælpe bedst muligt.
Vi arbejder med beboerne og eventuelle pårørende, og taler fortid, nutid og fremtid. Hvis den enkelte beboer og evt. de pårørende er klar på at arbejde med det, udarbejder vi en plan, som beboeren kan se sig selv i. Planen kan ændres og justeres efter behov, og delmål flettes ind, men målet er typisk det samme igennem hele forløbet. Medarbejderne omkring beboeren holder fast, når modet og troen vakler. Sammen kommer vi videre og derigennem når vi langt.
Liv, lyst og lærdom
Vi oplever ofte, at vores beboere er mentalt og menneskeligt i bund, når de flytter ind. I fællesskab arbejder vi på at de kan få en mere indholdsrig hverdag og en meningsfuld tilværelse, hvor de har mulighed at deltage i de mange aktiviteter på stedet. Et vigtigt element er også det favnende sociale internationale miljø som de bliver en del af på lige fod med alle andre på stedet, fx de lærerstuderende på seminariet. Stille og roligt ændres deres tankerom sig selv fra at være negative til at de tør drømme om et godt liv. Kort sagt: livsgnisten begynder ofte at brænde igen.
Hvis man først mister håbet, taber man oftest kampen. Derfor er det så vigtigt for os at hjælpe beboerne med at komme sig på en måde, så de får så velfungerende og tilfredsstillende liv, som overhovedet muligt.
Vi oplever, at beboeren kommer i en proces, hvor de begynder at arbejde med sig selv. Over tid får de oparbejdet en vilje til at komme sig, både fysisk og mentalt. Vi hjælper dem med at definere ”et godt liv” (ikke blot ”et sygdomsfrit liv”), hvor de selv definerer mål, håb og drømme.
Tålmodighed og tid
En recovery proces er ikke noget, vi kan servere på en sølvbakke til nogen – det kræver hårdt arbejde, tålmodighed og tid. Det kan tage år, mange år – og for mange er det noget som der skal arbejdes med hele livet.
Med en ligeværdig og inddragende proces, kan vi hjælpe de enkelte beboere med at nå rigtig langt. Det vigtigste er, at de bliver ved med at håbe og tro på, at de kan blive bedre rustet til at tackle deres psykosociale vanskeligheder – og måske endda blive raske.
Rammerne skal være tilstede
Målet er ikke at den enkelte beboer skal blive symptomfri eller helt stoppe kontakten til psykiatrisk afdeling. Målet er at skabe så gode rammer som muligt omkring den enkelte beboer som muliggør at de kan og tør at få det bedre.
Rammer såsom ro, orden og mad til tiden – det vil sige tryghed og styr på tingene. Til de miljømæssige rammer hører også masser af plads og højt til loftet, mange slags aktiviteter hvor alle kan være med på deres niveau – og ikke mindst et inkluderende fællesskab som man vælge til eller fra alt efter behov.
En vigtig brik i recovery arbejdet er selvfølgelig at pædagoger og andre medarbejdere udgør det støttende netværk som den enkelte beboer kan læne sig op ad.
Små sejre og fornyet håb
Når rammerne er sat og mulighederne tilstede, bliver det muligt for den enkelte beboer at finde vej til det liv de ønsker sig. Uanset hvor snørklet eller lang vejen dertil bliver, skal recovery processen være så lærerig som muligt, både for den enkelte beboer og ikke mindst for medarbejderne som også må blive klogere undervejs. Det er altså tale om en håndholdt indsats hvor der holdes skarpt øje også med de mikroskopiske sejre som med den rigtige behandling giver fornyet håb og mod på at tage endnu et lille skridt.
Igennem årene har vi set mange eksempler på at mennesker som har haft det rigtigt svært og som har været opgivet både af sig selv og systemerne omkring dem, er kommet til hægterne igen – og fået skabt sig et liv de er glade for. Vi kan ikke tænke os en bedre måde at leve livet på end at være en del af dette skaberværk.
