Det Nødvendige Seminarium uddanner lærere, som kerer sig om eleverne. I denne artikel skal vi høre om Agne. Hun er ved at tage uddannelsen som lærer på Det Nødvendige Seminarium, og er lige nu i praktik på Skolerne i Boserup, hvor hun arbejder med teenagere indenfor autismespektret.
Vi giver ordet til Agne, som her fortæller om sin praktik, og hvad der optager hende i den sidste del af sin uddannelse:
”I praktikken oplever jeg mange forskellige elever med vidt forskellige baggrunde. Nogle af eleverne har forskellige mentale problemer og social angst, hvilket har ført til, at de har trukket sig fra verden omkring dem. Det har en dyb og direkte indflydelse på deres udvikling, da nogle af dem har været helt væk fra skolen i 1-2 år eller i endnu længere tid. Det fører til forskellige problemer, som vokser sig større og bliver mere alvorlige over tid. Et tydeligt eksempel er, at de har indlæringsvanskeligheder og ikke har lært at læse, skrive eller regne.
Den vigtige opgave
Når elever mangler sociale relationer, kan de udvikle ekstrem frygt eller angst, som forhindrer dem i at være sammen med andre mennesker. Efter at have været væk fra skole i lang tid, er det meget vanskeligt at komme tilbage og i gang igen, og desværre er der nogle børn som aldrig gør.
Det bliver personligt
Personligt føler jeg, at arbejdet med disse slags elever er ligesom at starte fra begyndelsen, eller faktisk endnu længere tilbage, da de allerede har oplevet traumer og dårlige oplevelser, som de forbinder med skolegang.
”At være lærer er en stor og meget vigtig opgave”
Her har vi lærere en enorm udfordring med at gøre hvad der skal til, for at forandre deres perspektiv og skabe nye positive skoleoplevelser, så de kan lære at skolen kan være et sikkert og dejligt sted at være. Samtidigt er det vigtigt, at vi motiverer eleverne til at være nysgerrige og finde noget de interesserer sig for, så de kan blive glade for at gå i skole.
At være lærer for den slags elever, er en stor og meget vigtig opgave og udfordring!”
