DNS: Vores Vilde Rekorder!

DNS

 

September er tiden for et af årets absolut største højdepunkter – OL på Tvind. Traditionen går flere årtier tilbage, og år efter år kommer omkring 500 børn, unge og voksne til Tvind for at dyste over to dage i alverdens forskellige sportsdiscipliner.

I år har vi desværre pga. situationen med covid-19 for første gang været nødt til at aflyse OL. Det var ikke en let beslutning, men helt sikkert den rigtige! At skabe et alternativ har heller ikke været helt let, da hele idéen med OL jo er fællesskabet. Men ved fælles kræfter har vi nu skabt noget helt nyt: Tvind OL2020 – Vores Vilde Rekorder! Et helt særligt designet OL som imødekommer alle covid-19 krav!

Startskuddet gik i går og vi er så småt kommet i gang. De første to uger bruger vi så på at træne, komme i form og blive knivskarpe i hver vores discipliner, så vi sammen og hver for sig er klar til selve OL2020 stævnet.

De næste to uger dyster vi så det fløjter. Stævnet er inddelt i to forskellige slags discipliner.

· De 60 officielle OL-discipliner, såsom længdespring, løb, svømning, bowling, cykling, vægtløftning, dans, cirkuskunst, dart og meget mere.

· Vores Vilde Rekorder, som er discipliner vi selv skaber og hvor kun fantasien sætter grænser. Her bliver der også plads til at skoler og opholdssteder som har en særlig profil, kan sætte rekorder i f.eks. ridning, vandski og motocross.

På hjemmesiden www.voresvilderekorder.dk kan alle i løbet af de to uger følge med i hvem der har rekorden i hver disciplin og efter afsluttet stævne finder vi de endelige vindere.

 

En ny udfordring

Derudover har vi en fælles udfordring ”Step By Step”. Hvor langt kan vi tilsammen gå og løbe under de 4 uger? Alle som vil kan komme med deres bud på Facebook siden. Kan vi gå til München? Til Sydpolen? Til Indien? Eller kan vi gå de 40.000 km hele vejen omkring Ækvator???

I slutningen af hver uge, så rapporterer alle deltagende skoler det samlede antal km som elever og lærere tilsammen har gået. Til sidst uddeles en præmie til den der kom nærmest.

På Tvind har vores yngste hold på Der Nødvendige Seminarium, som lige er startet deres program, taget ledelsen af træning og gennemførelse af OL2020. Planer lægges, nye discipliner skabes og træningen er gået i gang for fuld blæs. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af denne noget anderledes måned. Helt sikkert er vi alle sammen i bedre form og mange gode oplevelser rigere, når vi samles til den afsluttende ceremoni for uddeling af medaljer og diplomer!

 

 

 

Når kunst og lærdom forenes

Når kunst og lærdom forenes

  Når de studerende vælger at tage uddannelsen til lærer på Det Nødvendige Seminarium, vælger...

Når uddannelsen giver mening

Når uddannelsen giver mening

Det Nødvendige Seminarium uddanner lærere, som kerer sig om eleverne. I denne artikel skal vi høre...