DNS 2019 i Guinea Bissau

DNS

Holdet nåede for omkring en måned siden frem til slut desti-nationen, Guinea Bissau. Et lille land, ca. på størrelse med Danmark på Afrikas vestkyst, en tidligere portugisisk koloni. Guinea Bissau er et af verdens fattigste lande, og et land med mange store udfordringer, såsom korruption, politisk ustabilitet, og mangel på produktion.

De fleste familier i Guinea Bissau er helt afhængige af indtægten fra en lille produktion af cashew nødder. En meget sårbar situation. I Guinea Bissau har vi en søster skole, DNS Bachil. Skolen drives af ADPP, en organisation som ligesom UFF Danmark, er del af den internationale NGO Humana People to People. DNS Bachil uddanner ligesom DNS Danmark en anden slags lærere. Programmet er grundlæggende det samme, men naturligvis tilpasset den meget anderledes virkelighed.

De studerende fra DNS Bachil tager også på studierejse i bus, i de nærliggende lande. Vores hold blev i Guinea Bissau i tre uger, de første to med base på DNS. Sammen med et hold studerende fra DNS Bachil, havde de nogle dage med praktiske projekter for at forbedre de fysiske rammer på stedet. Gode og produktive dage, hvor der blev skabt stærke og vigtige bånd imellem de forskellige DNSere. At producere sammen bygger fællesskab.

Skolen ser nu markant bedre ud, med nymalet spisesal, en opgraderet legeplads til den lokale børneskole og forbedret område omkring den hjemmebyggede ovn som blev bygget af DNS2018 sidste år. Der blev også tid til en udflugt til stranden, og der var uden problem plads i bussen til de mange studerende fra DNS Bachil som ville med.

På turen besøgte hele gruppen også et museum om slavehandelen. Det er anslået at over 11 millioner slaver er blevet transporteret fra den afrikanske vestkyst til især mellem og Sydamerika. 2 millioner af disse fra området omkring Guinea Bissau.

Besøget var en lærerig, men også chokerende oplevelse for alle. Samarbejdet med DNS Guinea Bissau er et absolut højdepunkt på studierejsen, og vi er dybt taknemmelige og stolte over vores søsterskole som gør et fantastisk og meget vigtigt arbejde!

De færdiguddannede lærere har uvurderlig betydning for nogle af de børn som har allermest brug for en god uddannelse.

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.