OL i Tvind
BEGIVENHEDER
Der er gode begivenheder, og der er meget gode begivenheder. OL på Tvind hører til de meget gode begivenheder. Over 600 børn og unge samt lærere og pædagoger fra opholdssteder og skoler i hele Danmark, holder hvert år i september måned et spændende sportsarrangement. Her dystes bl.a. i over 70 forskellige discipliner som foruden de traditionelle sportsdiscipliner også indeholder bueskydning, street art, skak, backgammon, trampolinspring, forhindringsløb, dart, puslespil og meget mere.
OL er tilrettelagt med plads til alle, både dem, der kan det hele og er fit for fight og dem, der er tykke og tynde. Her er plads til dem, der kan holde sammen og dem, der er gode til at gøre det selv. Alle point tæller. Alle kan være med. Også til maraton.
OL er en årets succesoplevelse for alle og stedet hvor man møder gode gamle venner og nye bekendtskaber i et fællesskab omkring sport på alle niveauer.
OL på Tvind er både for dem, der hader sport, men elsker sammenhold og dem, der elsker sport og gerne vil prøve kræfter. OL på Tvind er for alle, også dem der har haft en svær start på livet. Sammen giver vi den hele armen under forberedelserne, og vi oplever at sammenhold gør stærk. OL på Tvind giver plads til flere succeser og mange medaljer om halsen og pokaler til hylden og billeder til væggen, men ikke mindst til mange gode oplevelser som er lige så meget værd som pokalerne. Det er pædagogisk arbejde på højt niveau, når lærere og pædagoger sammen med deres elever styrker sammenholdet og over to dage dyster, så benene vakler og hænde