Velkommen til Tvind

Tvind Internationale Skolecenter ligger 4 km udenfor Ulfborg, en mindre stationsby mellem Ringkøbing og Holstebro.

På Tvind er der plads til næsten alle, uanset baggrund og forudsætninger, alder, nationalitet, og sprog. Kombinationen af unge voksne med masser af personligt overskud, som de lærerstuderende på Det Nødvendige Seminarium der er her i 4 år, mange forskellige mennesker på kortere og længere kurser, og unge eller voksne med særlige behov, danner basis for et fremadrettet udviklingsmiljø med mange gevinster for alle parter.

På Tvind har vi mange erfaringer med alle slags mennesker og utraditionelle programmer, og med til at få det hele til at virke sammen, sådan at de enkeltes ressourcer bliver brugt til personlig udvikling og til fælles gavn.

Velkommen til Tvind! På Tvind er der plads til alle.

    Kort om de forskellige skoleenheder:

    DNS – Det Nødvendige Seminarium
    DNS er en international læreruddannelse med studerende fra hele Europa. De fleste er eventyrlystne, ambitiøse, energiske og seriøse mennesker, der har valgt uddannelsen pga. dens internationale virkefelt og sociale engagement. Uddannelsen foregår på engelsk.

    Tvind Kursus Center
    Kortere og længere kurser, og programmer for frivillige der er med til at forberede årets store begivenheder.

    Institutioner for unge 

    STU Ulfborg
    STU er en forkortelse for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, en uddannelse i erhvervsfaglig viden som varer 3 år.
    STU Ulfborg tilbyder fire erhvervsrettede linjer samt en kreativ linje. Målet er at kombinere udvikling af menneskelige egenskaber og faglige færdigheder, og dermed komme godt i gang med voksenlivet.

    BF-Vest
    Bofællesskabet BF-Vest tilbyder et aktivt liv til unge som har brug for at komme videre. Her er plads til 7 beboere. Stedet virker som en “Landsby” hvor man kan være med til forskellige aktiviteter. Det kan være noget man selv er interesseret i at lære, fagligt eller praktisk, eller aktiviteter sammen med andre.

    På Tvind er der også andre aktiviteter:

    • Klimacenteret, med Tvindkraft, Danmarks første store vindmølle, der producer strøm til hele stedet, og garden farmen med drivhus, have, og dyr, hvor der produceres økologisk mad.
    • Skulpturparker med afrikanske skulpturer og meget andet.
    • Skov og Park, Sportshal og Fitnesscenter.

    Aktiviteterne bliver drevet af en fast stab, sammen med en gruppe frivillige og alle de studerende og lærerne.