Lige meget hvor mange gange vi oplever at eleverne lyver, bedrager, snørrer os, stjæler, løber væk, skubber os væk – LIGE MEGET HVAD – stopper vi ALDRIG med at tro på de unge! Ikke på de ting de siger, gør eller hvad de forsøger at bilde os ind. Nej, selve TROEN på den unge må aldrig svigtes! Vi bliver ved med at skubbe i den positive retning og tro på, at de på et tidspunkt vender båden, og at de så er klar til et nyt liv med et godt og positivt livsindhold. Hvis vi som fagpersoner mister troen, mister eleven alt.
Vi er klar til at gribe eleven, hvis de oplever nedture og tab af drømme, men vi er også klar til at støtte eleven i at komme op på hesten og kæmpe videre!
Jeg er dybt imponeret af pædagogerne her på stedet. De er nærmest grænseløse tålmodige, men ved hvornår det er tid til at sige stop. De giver mange chancer til eleverne, men er helt klar over, hvor grænsen er. De behandler eleverne individuelt, og som de forskellige individer de er.
De har ALTID tid til en snak, og ved at under det hårde ydre og den (Til tider) flagrende retorik, gemmer der sig mennesker, som desperat har brug for hjælp. Vores pædagoger er i fremdrift, og alle har det samme mål for øje – at gøre hinanden gode.
“When walking through hell, keep walking”
(Winston Churchill)
Når eleverne starter her, tager vi sammen deres liv op til revision. Vi hjælper dem med at sætte tanker og ord på deres drømme, og hjælper dem med at nå dem. Vi kan ikke give dem deres tabte skolegang tilbage, ej heller kan vi ændre deres opvækst. Men vi kan hjælpe dem med at finde accept og livsgnisten, og hjælpe dem til at forstå, at med hårdt arbejde og gejst, kan de nå langt.
Vi lærer dem, at hvis livet bliver for svært, og de har lyst til at falde tilbage i det velkendte mønster de kom fra, så stop op og søg hjælp. Vi er her altid! Hvis de alligevel falder i, så hjælper vi dem med at samle sig selv op og gå…gå…gå…gå. Alt andet end at blive i helvede.
Hvis vi kan lære dem værdien af et positivt liv i fremdrift, så kan de få et godt liv – og det er da ikke så ringe endda!
