Byggeuge på DNS

DNS

På DNS er vi, både studerende og lærere, sammen om at tages os af vores skole. Det er ikke en lille opgave, og i dagligdagen kan det være svært at nå omkring det hele. Derfor har vi i de seneste år indført en byggeuge en gang om året, hvor vores bygninger og fysiske faciliteter får et ordentligt løft.

I september afholdte vi årets byggeuge med omkring 35 mennesker. Vi arbejdede i mindre grupper med mange både mindre og større projekter, såsom at lægge ny flisegang foran fællessalen, forbedre netværket, hovedrengøre og polere bilerne, male døre og meget mere.

At være sammen om den slags arbejde skaber ejerskab og bidrager helt sikkert til at alle bliver mere opmærksomme på at tage sig godt af vores skole i hverdagen. Vi lærer alle sammen mange nye praktiske færdigheder, noget vi ser som utrolig vigtigt for kommende lærere. Mange af de studerende sætter meget pris på denne mulighed, da det typisk ikke er noget de har oplevet før de kom til DNS.

Byggeugen er også en kulturel begivenhed. At være sammen om en reel produktion og nyde hinandens selskab er en fantastisk måde at være sammen på. Vi har allerede mange idéer til næste uges byggeuge men for nu så må vi nøjes med at glæde os over alt det vi har nået.

Kom en tur forbi DNS så giver vi gerne en lille rundvisning og viser og fortæller mere!

– Skrevet af forstander på DNS
Annica Mårtensson (annica@tvind.dk)

Om Byggeugen:

Byggeugen på Det Nødvendige Seminarium er ikke blot for at få lavet og bygget nyt.
Her arbejder alle de studerende på at lave og skabe noget SAMMEN. Det er tydeligt at både sammenhold og talenter får plads til at spire. Efter en uge, hvor alle de studerende har svedt, grint og planlagt sammen, er følelsen: ”Alle kan noget, men sammen kan vi alt!”

 

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.