Kunst som oplevelse

Skulpturparkerne

Feng Shui Parken

FENG SHUI (udtales: fång schwææj) er den årtusindgamle kinesiske visdom, som gennem en forståelse for rummet søger at skabe balance mellem mennesker og deres omgivelser.

FENG betyder luft – vind
SHUI betyder vand

Denne park har vi døbt FENG SHUI, fordi den på et centralt sted symboliserer alt det, der er karakteristiske begreber her på TVIND:
Et uddannelsessted, der tager sig af mennesker, som udvikler og uddanner sig sammen med hinanden i stor respekt for hver enkelt persons individualitet og evne til at bidrage til et frugtbart fællesskab.

FENG SHUI PARKEN repræsenterer den rigdom, der opstår i mødet mellem mennesker fra mange kulturer på vores klode, her repræsenteret af skulpturen ”Cultures in the wind”.

FENG – Luft – Vind –– Vinden er altid til stede her i Vestjylland, og Vindmøllen bringer vinden hen til menneskene som nyttig elektricitet og varme – derfor hedder møllen Tvindkraft.

SHUI – Vand – Vandspejlet med sine tre springvand gør sin virkning på os
både med gode ioner og beroligende lyd.

En vederkvægende og berigende oplevelse med elementer, vi kan både høre, føle og se.

Kubisme Parken

Det er historien om hønen og ægget – endnu engang!
Hvad kom først?
Afrikanske træskulpturer og masker, kubismen i Frankrig, eller
de zimbabweanske skulpturer af Lawrence Mukomberanwa?

Tidligt i 1900-tallet mødte de franske billedkunstnere Henri Matisse og Pablo Picasso afrikanske skulpturer og masker, som gjorde et stort indtryk på dem. De søgte nemlig efter et nyt
moderne udtryk, som skulle adskille deres malerier og skulpturer fra den tidligere meget naturalistiske stil.

Uden at vide noget om funktionen af de afrikanske skulpturer, blev de med det samme slået af den spirituelle og kunstneriske værdi. De tilegnede sig den stiliserede måde ansigter og kroppe blev fremstillet på, og skabte den kubistiske stil, som fik afgørende indflydelse på al kunst sidenhen.

Da Nicholas Mukomberanwa, som én af de første i Zimbabwe, begyndte at skabe moderne stenskulpturer i
1960’erne, var han også inspireret af afrikansk folkekunst som masker og skulpturer. Og hans børn har videreført denne stil.
Lawrence Mukomberanwa er ældste nulevende medlem af denne kunstnerfamilie, og Kubisme Parken er tilegnet ham og hans brødre og søstre og deres zimbabweanske kubistiske
kunst.

Uanset hvad og hvem der kom først, har inspirationen fra århundreders afrikansk træskærertradition givet liv til vidunderlig kunst både her og der – i sandhed Verdenskunst!

Fællesmøde Parken

Her mødes fællesmødetraditioner fra Afrika og Tvind i et samlet kunstnerisk udtryk!
Siden det første hold studerende på Det Nødvendige Seminarium i 1972 har Fællesmødet styret dagligdag og liv på
skolen.

Vi siger det sådan her:

Forstanderen leder, fællesmødet styrer og sammen driver vi skolen.

Fællesmødet styrer ved at skabe overensstemmelse mellem alle i de vigtige spørgsmål, som kommer op. Der er ikke tale om afstemninger, men netop om at skabe overensstemmelse.

Derved øves en praksis, som kommer til at præge alle forhold mellem de mennesker, der studerer og de som arbejder her. ”Er jeg overens med mine kammerater”, bliver en naturlig del af hver enkelt personlighed, og dermed af den lærer, som sidenhen vil praktisere samme holdning sammen med sine elever.

Den afrikanske tradition har landsbymødet som styrende institution, med landsbyens ældste, ”The Chief”, som leder af mødet og i det hele taget dagligdagens vigtige spørgsmål. Også her taler man sig frem til overensstemmelse. Selvom den
britiske kolonimagt indførte et parlament efter europæisk mønster i Zimbabwe, eksisterer landsbystyret fortsat og har betydning for alle. Kunstnerne som er repræsenteret her, skaber den samme form for indbyrdes overensstemmelse, f.eks.
hver gang, der kommer nye store råsten og de skal fordeles mellem alle.
Fællesmødet styrer både der og her!

Middag for to

Skulpturen har undertitlen: Det er ikke de små ting i livet der tæller men følelsen af at opfatte dem overhovedet.

Den inspirerer til at blive brugt. Børn og voksne kan næsten ikke lade være med at klatre op på stolene, og endda helt op på bordet.
Måske minder den dig om dengang du var så lille, at du knap nok kunne se op over sædet på en stol.

Pergolaen og andet

I 2000 fik hele Tvind et nyt udseende efter forslag fra Jan Utzon. Møllen blev malet, pergolaen stillet op, og der blev bygget verandaer til mange af bygningerne.
Pergolaen angiver en mere interessant tur over græsplænerne end den korteste.
Verandaerne kan nydes som arbejdspladser og mødesteder når vejret er godt. Og en særlig skulptur, ‘Middag for to” opfordrer til at blive kravlet op på og blive fotograferet foran møllen.

Pergolaen

Her bliver du stillet overfor spørgsmålet, om den lige vej altid er den bedste, eller om du skal tage dig tid til at nyde omgivelsernes stilhed og skønhed.