FAQ om Tvind · Hvad er Tvind?
Her er nogle ofte stillede spørgsmål om “Tvind” – samt svar og faktuelle oplysninger.
Skriv endelig til info@tvind.dk hvis der er andet, du ønsker besvaret.
Hvorfra kommer navnet Tvind?
Stedet Tvind har adressen Skorkærvej 8 i Ulfborg, Vestjylland. Madum Bæk løber i gennem ejendommen og Tvind bro ligger lige der hvor man drejer ind på matriklen. Her lå i gamle dage Tvindgården. Altså, lige der hvor Madum Bæk snoede sig – eller, på den lokale dialekt: tvindede. Derfor navnet Tvind.
Det Nødvendige Seminarium startede sin virksomhed på stedet i august 1972. I marts 1973 flyttede Den Rejsende Højskole dertil. Det første hold byggede selv deres skole. De lokale kaldte tilflytterne “dem fra Tvind” og skolerne blev efterhånden kaldt “Tvindskolerne“.
Navnet Tvind blev i folkemunde en fællesbetegnelse for en ny form for skole i Danmark, som arbejdede ud fra en bestemt række pædagogiske principper.
Hvad er Skolesamvirket Tvind?
Op i gennem ’70erne og ’80erne oprettede Lærergruppen flere såkaldte “tvindskoler” – bl.a. efterskoler, højskoler, friskoler, søfartsskole, småskoler, husholdningsskoler og håndarbejdskole, og disse skoler gik under betegnelsen Skolesamvirket Tvind.
Skolesamvirket Tvind var et samarbejde om pædagogisk mellem selvstændige skoleinstitutioner. Skolesamvirket Tvind var ikke en juridisk organisation i den forstand. De forskellige institutioner var selvstændige juridiske enheder som havde det til fælles at de praktiserede den samme slags pædagogik. De fleste af skolerne lejede bygninger af Fælleseje. De fleste af medarbejderne på skolerne var med i Lærergruppen, og kendte derfor hinanden privat.
Folketinget vedtog i 1996 en særlov, som fratog 32 navngivne skoler deres statsstøtte. Særloven blev senere kendt grundlovsstridig i højesteret. De fleste af skolerne lukkede i løbet af få år, og Skolesamvirket Tvind ophørte at eksistere.
Hvad skete der med de særlovsramte tvindskoler?
Efter særloven (som senere blev kendt grundlovsstridig af højesteret) og den efterfølgende lukning af de statsstøttede skoler, valgte nogle af de nu arbejdsløse lærere fra Lærergruppen at starte andre former for institutioner, fx opholdssteder, botilbud og private grundskoler. En del årlige traditioner fra det tidligere skolesamvirke blev holdt i hævd, fx en klassisk koncert, et sportsstævne og et teaterstævne.
Mange af stederne har den dag i dag et pædagogisk og kulturelt samarbejde i hvad man bedst kan betegne som et uforpligtende, decentralt netværk. Det er de enkelte sociale tilbud som definerer sig selv om de er en “tvindskole” eller ej.
Hvad er Tvind i dag? Om en matrikel i Jylland
Stedet Tvind ved Ulfborg i Vestjylland huser følgende institutioner og aktiviteter:
- Det Nødvendige Seminarium, oprettet 1972
- Tvind Kursuscenter
- STU Ulfborg
- Bofællesskabet Vest
- Tvind Garden Farm
- Tvind Kilmacenter
- Tvindkraft
Til daglig omtaler vi ovenstående institutioner og aktiviteter som ”Tvind Internationale Skolecenter”.
Hvad er Lex Tvind?
”Lex Tvind” eller ”særloven mod Tvind” blev vedtaget af et flertal i folketinget, med undervisningsminister Ole Vig i spidsen, i maj 1996. Link til loven her.
Formålet med loven var, at omgå loven om frie skoler, og fratage skolerne i Skolesamvirket Tvind statsstøtte. Loven bortdømte 32 navngivne skoler både fra at modtage tilskud og fra at få afgørelsen prøvet ved retten.
”Særloven” blev kendt grundlovsstridig af en enstemmig Højesteret 3 år senere, den 19. februar 1999.
Er institutionerne på Tvind godkendte?
Der er følgende institutioner på Tvind Internationale Skolecenter:
Om Det Nødvendige Seminarium (DNS) – læreruddannelsen
Det Nødvendige Seminarium startede i 1972 og modtog statsstøtte indtil 1992. DNS har efterfølgende virket som selvstændigt privat seminarium. DNS er ikke godkendt som dansk læreruddannelse.
Siden 2011 er læreruddannelsen organiseret som en international 3-årig bacheloruddannelse i pædagogik, i samarbejde mellem DNS Tvind, og ISET: One World (Institute of Higher Learning) i Maputo, hvor de studerende er tilmeldt som fjernstuderende-
Bofællesskabet Vest er etableret efter Loven om Friplejeboliger.
For at en borger skal kunne visiteres til Bofællesskabet Vest, skal man derfor være visiteret til et døgntilbud på forhånd, dvs. servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105 med servicearealer. I dette tilfælde gælder fritvalgsreglerne, og man kan derfor frit vælge et tilbud som fx Bofællesskabet Vest.
Bofællesskabet Vest er certificeret til at yde støtte indenfor serviceloven: §§ 83, 85, 87 og 97. Det omhandler følgende støtte:
- § 83: Personlig pleje, praktisk hjælp og madservice
- §85: Socialpædagogisk støtte
- § 87: Hjælp i nattetimerne
- § 97: Ledsagelse
Er Tvind en koncern?
Tvind Internationale Skolecenter i Ulfborg er ikke en koncern. De forskellige institutioner på Tvind Internationale Skolecenter arbejder tæt sammen omkring pædagogik, kulturelle arrangementer og daglig drift af fælles faciliteter, men er ikke en koncern. Institutionerne er organiseret i selvstændige fonde og aflægger regnskab som revideres og godkendes efter gældende regler af relevante myndigheder.
Det netværk der i folkemunde bliver kaldt “Tvind”, er ikke koncern, men er et uforpligtende, pædagogisk og kulturelt samarbejde af en række uafhængige danske institutioner.
Lærergruppen er ikke en koncern. Lærergruppen er en samlivsform.
Er Tvind et imperium?
Nej, ”Tvind” er ikke et imperium. Medierne omtaler dog nogle gange Lærergruppen eller Lærergruppens aktiviteter, ofte i forhold til aktiviteter i andre dele af verden end Danmark, som ”Tvindimperiet”.
Mennesker i Lærergruppen udfører aktiviteter verden over, primært indenfor uddannelse, udviklingsarbejde, fødevareproduktion og sundhedsfremmende projekter. Der er tale om selvstændige virksomheder, institutioner og organisationer som er oprettet iht. gældende lovgivning i de lande de opererer i.
Ovennævnte virksomheder, institutioner og organisationer er ikke underlagt nogen overordnet fælles struktur, men har det til fælles, at mennesker fra Lærergruppen alene eller sammen med andre har taget initiativet til at starte dem og drive dem.
Hvad er særligt ved det pædagogiske miljø på Tvind?
Det pædagogiske miljø på Tvind Internationale Skolecenter er noget helt særligt. En afgørende faktor i at skabe dette miljø, er at alle er indstillet på, og bidrager til, et stort fællesskab på tværs af alder, etnicitet og social baggrund. Det er tale om en høj grad af social diversitet. Hovedparten af alle elever, lærerstuderende og også ledelsen af de enkelte institutioner bor på stedet.
De studerende på Det Nødvendige Seminarium kommer fra mange forskellige europæiske lande, og er unge voksne med stort personligt overskud som brænder for at dygtiggøre sig i arbejdet med mennesker. En vigtig del af den 4-årige uddannelse de gennemgår, er at de hver især, og sammen, bidrager til at skabe et godt liv for de mange henviste unge og voksne på Tvind.
Programmet er en anden afgørende faktor i at skabe miljøet, med en god blanding af daglige og ugentlige traditioner og aktiviteter, samt en række store fælles kulturelle højdepunkter i løbet af året som samler stedet.
Lærerne på Tvind har mange erfaringer med alle slags mennesker og utraditionelle programmer, og er gode til at få det hele til at virke sammen, sådan at de enkeltes ressourcer bliver brugt positivt.
Hvem bestemmer på Tvind?
Bestyrelsen af hver enkelt selvstændige institution på Tvind Internationale Skolecenter ansætter en leder. Lederen ansætter det øvrige personale, nogle gange i samarbejde med bestyrelsen. Lederen har ansvar for pædagogisk praksis, økonomi, visitation af nye elever, kontakt til placerende kommuner, dokumentation og alle andre overordnede driftsspørgsmål – naturligvis i samarbejde med de øvrige medarbejdere på stedet.
Bestyrelsen og ledelsen af hver institution er ansvarlig overfor godkendende myndighed og øvrige tilsyn. For yderligere oplysninger, se hjemmesiden for de enkelte institutioner.
Hvad bruger Tvind pengene på?
Alle midler som hver selvstændig institution modtager, anvendes i overensstemmelse med de godkendte budgetter, af den pågældende institution.
Hver institution aflægger årsregnskab som revideres af statsautoriseret revisor og derefter godkendes af bestyrelsen og tilsynet. Resultaterne af årsregnskaberne offentliggøres på Tilsynsportalen.
Får man løn på Tvind? Og hvad med overenskomst?
Ja da.
De kommuner som benytter de private sociale tilbud på Tvind Internationale Skolecenter vil kun tegne kontrakter med 1 måneds opsigelsesvarsel, ift. opholdskontrakter. Fagforeningerne insisterer på at pædagogiske medarbejdere skal have 3 måneders opsigelsesvarsel. De private sociale tilbud på Tvind Internationale Skolecenter har indtil videre ikke kunnet imødekomme fagforeningernes ønske om overenskomst, da der ikke er økonomisk dækning for sådan en ordning.
Hvorfor er det så mange unge fra forskellige lande på Tvind?
Selvom Tvind ligger i Vestjylland, er her blevet talt mange sprog lige siden de allerførste busrejsers tid i 70’erne. Dengang var højskoleelever og lærerstuderende for det meste danske og skandinaviske unge, der var levende interesserede i den verden, som det endnu ikke var særligt almindeligt at rejse ud i.
Nogle af de mennesker, de mødte i forbindelse med deres rejser til Asien, Afrika og Sydamerika, besøgte også Tvind, fx i forbindelse med internationale sommerlejre.
Siden hen har mange unge i resten af Europa opdaget, at tage en ret usædvanlig læreruddannelse på Det Nødvendige Seminarium.
Mange af de unge, der søger disse uddannelser i dag, gør det med samme motivation som altid: de er levende interesserede i verden og vil gerne deltage på projekter, hvor de kan komme til at gøre nytte, de vil gerne blive dygtigere – og de vil gerne have masser af oplevelser i fællesskab med andre.
Mennesker fra over 20 forskellige lande, såsom Portugal, Litauen, Ungarn, Tyskland, Kina, Sverige, Grækenland m.fl. studerer, arbejder og bor på Tvind
Fællessprogene er engelsk og dansk, og paratheden til at forstå hinanden er stor.
Hvad er Fælleseje?
Fælleseje er en selvejende institution (erhvervsdrivende fond) med Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed.
Fællesejes formål omfatter udlejning af fast ejendom og skibe til undervisning og uddannelse, der søger at fremme den gensidige mellemmenneskelige forståelse lokalt, nationalt og globalt.
Fælleseje kan også støtte andre selskaber og institutioner med tilsvarende formål.
Fælleseje kan endvidere støtte personer, foreninger og institutioner, som arbejder for alle menneskers ubetingede ligeberettigelse, som f.eks. defineret i FNs menneskerettighedserklæring af 10. december 1948.
Fælleseje kan også støtte industriel forskning, udvikling og produktion inden for landbrug, skovbrug, fremstilling, handel, transport, søfart, service og miljø.
Af sit overskud støtter Fælleseje projekter inden for undervisning og uddannelse, sundhed, landbrug og udviklingsprojekter.
Fællesejes hovedvirksomhed er at udleje fast ejendom og skibe til skoler og sociale institutioner mv. i Danmark og England.
Bestyrelsen i Fælleseje består af 5-7 medlemmer, hvoraf de to, heraf formanden, skal godkendes af Erhvervsstyrelsen som uafhængige af stifter.
Fællesejes årsregnskab revideres af en statsautoriseret revisor og offentliggøres hvert år på www.cvr.dk efter reglerne for erhvervsdrivende fonde.
Erhvervsstyrelsen fører som fondsmyndighed tilsyn med Fællesejes regnskab, herunder at uddelinger er i overensstemmelse med Fællesejes formål.
Er Tvind et lukket sted?
I løbet af et år besøger over 5.000 mennesker Tvind på forskellig vis, fx:
- Gæster ved et af årets store kulturelle arrangementer, fx Vinterkoncerten
- Grupper som kommer på aftalt besøg for at få oplæg om Tvindkraft eller om pædagogikken på Tvind
- Skoleklasser som får en rundvisning
- Turister og lokale som kommer forbi for at se Tvindkraft og gå en tur på stedet for at se skulpturparken eller naturstien langs med Madum Bæk
- Tidligere højskoledeltagere, efterskoleelever, møllebyggere eller andre som har haft deres gang på Tvind i deres ungdom, som kommer forbi med deres familier og venner
- Lærere – og også mange elever – tager sig gerne tid til en snak, en lille rundvisning og en kop kaffe når vi får spontane gæster.
Vi som arbejder på Tvind ser os selv som en del af det lokale og globale samfund, og gør vores bedste for at være åbne.
Hvorfor rejser Tvind med eleverne?
En af de grundlæggende værdier på Tvind Internationale Skolecenter er, at vi ønsker at vores elever skal møde mennesker, der er anderledes end dem selv, blive tolerante og udvikle deres medmenneskelighed. At rejse er en uovertruffen måde at møde andre kulturer og udvikle sådanne egenskaber.
Langt de fleste rejser er ikke ferierejser, men derimod studierejser som på mange måder stiller krav til både elever og lærere. Krav om at være velforberedt, ved at have læst og lært om rejselandet. Krav om et godt program under rejsen, som bringer eleverne i mange nye og udfordrende situationer, ofte tæt sammen med lokalbefolkningen. Og endelig krav om efterbearbejdelser, produkter i form af digte, rapporter, foredrag eller måske en lille film.
At rejse sammen bringer også elever og lærere i en god situation væk fra skolens kendte rammer. En situation hvor der opleves sammen på mere lige fod. Især for elever som har haft mange negative oplevelser gennem deres tidligere skolegang, får dette ofte enorm betydning i forhold til at vende de negative oplevelser med skolegang, til at få fornyet mod på at lære.
Hvorfor bruger Tvind penge på kunst?
Skolerne på Tvind har lige siden de første skoler startede i starten af 70erne, lagt stor vægt på at give eleverne mulighed for at opleve en bred vifte af kvalitetskunst, både som tilskuere og som udøvende kunstnere.
Kunst og kultur er en nødvendig del af livet. Mennesket har altid skabt kunst og udviklet kulturelle begivenheder. Men adgangen til kvalitetskunst er langt fra noget som er sikret alle mennesker. En stor del af de elever som bor og går i skole på Tvind, har haft meget få kulturelle oplevelser af høj kvalitet tidligere i deres liv.
Vi ser det derfor som noget meget vigtigt at eleverne får mulighed for oplevelser såsom at:
- Være til koncert med levende klassisk musik
- Synge i kor sammen med professionelle sangere
- Se og også spille med i teater på højt niveau
- Til daglig nyde omgivelser med smukke afrikanske stenskulpturer og malerier fra hele verden.
Kører Tvind stadigvæk i gamle busser?
Ja. Lærerstuderende på Det Nødvendige Seminarium gør det i deres første år af uddannelsen, ”Det Internationale år”. Her indgår en 4 måneders studierejse i bus gennem Europa og Nordvestafrika til Guinea Bissau og retur.
Busserne er gamle, dels fordi økonomien ikke er rigelig, men ligeså meget fordi de tekniske problemer med bussen undervejs også er en vigtig del af rejsen. Så er der brug for at holdet står sammen om at finde løsninger, får olje på fingrene, bruger kreative kommunikationsmetoder til at få hjælp fra de lokale mekanikere osv. At bo omkring 15 personer sammen i en bus i 4 måneder er også i sig selv en stor social udfordring. Alt sammen en fantastisk læringssituation for kommende lærere.
Undervejs på studierejsen bruges en kombination af praksis og teori. De studerende deler sig i de forskellige lande op i mindre grupper som undersøger en række relevante emner, såsom sundhedssystemet, fiskeri, landbrug, uddannelse, kultur mv. Tilbage i bussen deler de studerende erfaringerne med hinanden, de studerer, skriver rapporter og får i løbet af rejsen en dyb og velfunderet forståelse for rejselandene og verden.
Hvad er Lærergruppen?
Lærergruppen er en betegnelse for en gruppe mennesker, der hver især har taget stilling til at ville være del af et fællesskab.
Lærergruppen er en måde at leve sit personlige liv på. Det er ikke nogen juridisk enhed, det er ikke nogen organisation, forening, fond, institution eller i den forstand noget som helst, der eksisterer en kategori for. Det er en unik formation af mennesker, der giver hinanden håndslag på, at de holder sammen i tykt og tynd – for nogle på ubestemt tid, for andre i en aftalt periode på 5 eller 15 år.
Lærergruppen blev dannet i 1970 af en lille gruppe lærere i Danmark. Mennesker som lever deres liv i lærergruppen har lige siden taget mange nye initiativer, både på skole- og uddannelsesområdet og inden for energispørgsmål og udviklingshjælp til verdens fattigste.
I dag er der mange hundrede mennesker med i Lærergruppen over hele verden.
Hvad er den Gule Spand?
Lærergruppens mennesker har fælles økonomi. Det der i daglig tale kaldes ”Den Gule Spand” er en måde at udtrykke Lærergruppens fælles økonomi. Udtrykket kommer sig af, at da Lærergruppen startede i 1970 blev økonomien for den lille gruppe mennesker som var med, håndteret i en gul spand, hvor alle de fælles indtægter kom i, og hvor der kunne tages penge fra ved behov.
I dag arbejder Lærergruppen i mange lande verden over, og ”Den Gule Spand” administreres naturligvis tidssvarende. Men princippet er ikke forandret. Hver enkelt person i Lærergruppen bidrager med det vedkommende kan og tager tilsvarende det han/hun/de har brug for, ifølge aftale med en gruppe kammerater som arbejder sammen i det daglige.
Det drejer sig altså 100% om private penge som den enkelte tjener som løn ved et arbejde på en skole, et projekt eller en virksomhed. Det samlede overskud i ”Den Gule Spand” bruges blandt andet til at starte nye projekter og til at alle i Lærergruppen er sikret optimalt helbredsmæssigt.
Hvordan kan man blive tilmeldt DNS?
Programmet på Det Nødvendige Seminarium er intensivt og krævende, og også på mange måder anderledes end et traditionelt universitet. Vores erfaring viser at det derfor er enormt vigtigt med en grundig forberedende proces, inden den endelige tilmelding. For dette har vi følgende procedure, som vi løbende videreudvikler på.
- En person fra et EU-land som har mindst det der svarer til en HF uddannelse, henvender sig og viser interesse for uddannelsen.
- Agitationskontoret på DNS svarer på henvendelsen, og kommunikerer derefter med vedkommende over kortere eller længere tid.
- Ansøgeren udfylder et ansøgningsskema.
- Der afholdes et skype interview.
- Den ansøgende tilmelder sig et af de månedlige 3 dages formøder.
Formødet består af en grundig præsentation, rundvisning, deltagelse i aktiviteter med de studerende på seminariet mv. Ansøgeren får desuden til opgave at aktivt søge svar på spørgsmål fra studerende, lærere og andre, for derefter at skrive et essay omkring vedkommendes overvejelser vedrørende DNS som en mulig uddannelse. - To lærere afholder et personligt møde med den ansøgende, hvor en lang række spørgsmål gennemgås og drøftes. Tilmeldingspapirer gennemgås også.
Såfremt både den ansøgende og DNS er nået frem til enighed om at ansøgeren opfylder betingelserne, så kan vedkommende indmeldes. - Indmeldingspapirer udfyldes og underskrives. Disse indeholder også informationer om evt. helbredsmæssige spørgsmål, enighed i skolens rammer, økonomisk plan mv.
- Når den studerende kommer for at starte programmet, så gennemgår han/hun/de en uges introduktion til DNS og til Tvind Skolecenter.
Må kommunerne fravælge Tvind?
Må en kommune fravælge eller ophøre med at anvende et bosted alene med henvisning til, at pågældene bosted har relation til “Tvind”, eller med henvisning til, at der foregår en undersøgelse heraf?
Socialminister Mai Mercado giver følgende svar til Folketinget den 14.12.2017:
“Så længe tilbud med relation til Tvind ikke overtræder gældende regler, og har en kvalitet, så de kan godkendes af socialtilsynet, kan de komme på Tilbudsportalen, og så kan kommunerne indgå aftaler med dem på lige fod med andre tilbud”.
Se hele svaret her.