Tvind Klimacenter
Med stadig stigende økologiske og økonomiske problemer på grund af jordens opvarmning og de varmere klima forhold er der nu en gruppe på 3 som arbejder fuld tids med at udvikle, og oplyse om, hvad der kan gøres for at genvinde de balancer i naturen der bliver forstyrret.
Production af strøm og brændstof ved brug af fossil fuel, som er den vigtigste årsag til den CO2-forurening der er med til at forhindre varmen fra solen i at blive sendt tilbage til universet, bliver nødt til at holde op; og production af mad uden at udpine jorden, udrydde microorganismer, insekter, fugle og dyr, bliver nødt til at få højeste prioritet. Ligeså bliver vi nødt til at bergrænse brugen af kemikalier i fødevareproductionen.
Derfor er denne tre’er sammen med en gruppe frivillige ansvarlig for at møllen producerer strøm og at strommen bliver brugt mest effektivt, at havebruget producerer sund og økologisk ansvarligt produceret mad, og at spildevand bliver renset biologisk, samt for udvilking af andre tiltag.
Produktion af Energi
Tvindkraft – En pionér og veteran indenfor vindkraft
I år er det 49 år siden det første spadestik blev taget til det den dengang blev verdens største vindmølle. Møllen blev bygget midt under atomkraftens fremmarch – på et tidspunkt, hvor energiplanlæggerne ikke havde meget tilovers for vindkraft, og slet ikke for, at en flok amatører gik i gang med et så halsbrækkende projekt.
Dog spredtes rygtet om møllebyggeriet i den danske befolkning – og også uden for landets grænser, og folk strømmede til fra nær og fjern for at give deres besyv med.
Byggeriet af møllen blev finansieret af lærerne på Tvind, som sammen med elever og frivillige. Herimellem var der mange der aldrig havde bygget noget før, men også bygningshåndværkere, ingeniører og teknikere som gerne ville være med til at gå nye veje. Byggeriet varede fra 1975 til 1978.
Resultatet blev en mølle med en kapacitet pa 1 MW, 54 meter i navhøjde, og med 27 meter lange vinger.
Den blev banebrydende for vindkraftindustrien i Danmark.
Tvindkraft er et eksempel på, at dér hvor mennesker går sammen om en vision, lægger hovederne i blød og sætter kræfterne ind, kan der banes nye veje.
Læs mere om Tvindkraft her: www.tvindkraft.dk
Solceller
Denne teknologi kaldes også fotovoltaisk. Det betyder, at lys omdannes til elektricitet. Vi har i alt 20 kW solceller placeret på 3 tage. De er forbundet til det offentlige 230V-net, hvilket betyder, at de ikke er stand-alone og ikke understøttes af batterier. Lrere og elever satte dem op i 2012 og 2013. Tvind Klimacenter gav et solsystem med batterier til bussen, som de studerende fra DNS bruger til rejsen til Guinea Bissau, og instruerede i installationen – en praktisk lektion i fysik.
Varmepumper
En varmepumpe fungerer som et omvendt køleskab. Ved at køle udeluften ned omdanner den energien til varme i sportshallen og spisesalen.
Den producerer 4 gange mere energi sammenlignet med tilførslen af elektricitet, hvilket reducerer vores CO2-fodspor. Når elektriciteten kommer fra Tvindkraft, er varmepumperne 100% CO2-neutrale.
Dette setup bruger maksimalt 10 kW og producerer varme på 40 kW.
I mange andre bygninger har vi mindre varmepumper, der fungerer på samme måde.
Brænde produktion
Det meste af opvarmning i Tvind foregår via elektrisitet. Vi supplerer den med 8 brændeovne. Træet er fra vores egen plantage. Vi begyndte at plante den omkring 1974 for at få beskyttelse mod vinden.
Vi tynder ud i træerne og bruger dem til brænde. Derefter planter vi nye. Når de vokser, absorberer de CO2 fra atmosfæren.
I 2023 var værdien af det brænde, vi brugte, ca. 56.000 kroner.
Træet forvaltes på en professionel måde til brænde der passer til ovnene af Joergen, som hugger det, stabler det, tørrer det og bringer det til ovnene.
Træ optager CO2 og afgiver den samme mængde, når det rådner eller afbrændes og giver energi. Derfor er brændefyring CO2-neutral.
Elektrisk bil
I Tvind har vi en lille, elektrisk bil. Allan fik den i 70-års fødselsdagsgave i 2017. Den er brugt. Elbiler kan være en del af løsningen i omstillingen til vedvarende energi, elektriciteten ikke stammer fra fossile brændstoffer.
El-biler udleder ikke CO2, og de er billigere i vedligeholdelse og driftsomkostninger. Batterierne kan bruges til at lagre elektricitet. Vi er stolte af, at vores bil er POWERED BY TVINDKRAFT.
Med stadig stigende økologiske og økonomiske problemer på grund af jordens opvarmning og de varmere klima forhold er der nu en gruppe på 3 som arbejder fuld tids med at udvikle, og oplyse om, hvad der kan gøres for at genvinde de balancer i naturen der bliver forstyrret.
Production af strøm og brændstof ved brug af fossil fuel, som er den vigtigste årsag til den CO2-forurening der er med til at forhindre varmen fra solen i at blive sendt tilbage til universet, bliver nødt til at holde op; og production af mad uden at udpine jorden, udrydde microorganismer, insekter, fugle og dyr, bliver nødt til at få højeste prioritet. Ligeså bliver vi nødt til at bergrænse brugen af kemikalier i fødevareproductionen.
Derfor er denne tre’er sammen med en gruppe frivillige ansvarlig for at møllen producerer strøm og at strommen bliver brugt mest effektivt, at havebruget producerer sund og økologisk ansvarligt produceret mad, og at spildevand bliver renset biologisk, samt for udvilking af andre tiltag.
Produktion af Energi
Tvindkraft – En pionér og veteran indenfor vindkraft
I år er det 49 år siden det første spadestik blev taget til det den dengang blev verdens største vindmølle. Møllen blev bygget midt under atomkraftens fremmarch – på et tidspunkt, hvor energiplanlæggerne ikke havde meget tilovers for vindkraft, og slet ikke for, at en flok amatører gik i gang med et så halsbrækkende projekt.
Dog spredtes rygtet om møllebyggeriet i den danske befolkning – og også uden for landets grænser, og folk strømmede til fra nær og fjern for at give deres besyv med.
Byggeriet af møllen blev finansieret af lærerne på Tvind, som sammen med elever og frivillige. Herimellem var der mange der aldrig havde bygget noget før, men også bygningshåndværkere, ingeniører og teknikere som gerne ville være med til at gå nye veje. Byggeriet varede fra 1975 til 1978.
Resultatet blev en mølle med en kapacitet pa 1 MW, 54 meter i navhøjde, og med 27 meter lange vinger.
Den blev banebrydende for vindkraftindustrien i Danmark.
Tvindkraft er et eksempel på, at dér hvor mennesker går sammen om en vision, lægger hovederne i blød og sætter kræfterne ind, kan der banes nye veje.
Læs mere om Tvindkraft her: www.tvindkraft.dk
Solceller
Denne teknologi kaldes også fotovoltaisk. Det betyder, at lys omdannes til elektricitet. Vi har i alt 20 kW solceller placeret på 3 tage. De er forbundet til det offentlige 230V-net, hvilket betyder, at de ikke er stand-alone og ikke understøttes af batterier. Lrere og elever satte dem op i 2012 og 2013. Tvind Klimacenter gav et solsystem med batterier til bussen, som de studerende fra DNS bruger til rejsen til Guinea Bissau, og instruerede i installationen – en praktisk lektion i fysik.
Varmepumper
En varmepumpe fungerer som et omvendt køleskab. Ved at køle udeluften ned omdanner den energien til varme i sportshallen og spisesalen.
Den producerer 4 gange mere energi sammenlignet med tilførslen af elektricitet, hvilket reducerer vores CO2-fodspor. Når elektriciteten kommer fra Tvindkraft, er varmepumperne 100% CO2-neutrale.
Dette setup bruger maksimalt 10 kW og producerer varme på 40 kW.
I mange andre bygninger har vi mindre varmepumper, der fungerer på samme måde.
Brænde produktion
Det meste af opvarmning i Tvind foregår via elektrisitet. Vi supplerer den med 8 brændeovne. Træet er fra vores egen plantage. Vi begyndte at plante den omkring 1974 for at få beskyttelse mod vinden.
Vi tynder ud i træerne og bruger dem til brænde. Derefter planter vi nye. Når de vokser, absorberer de CO2 fra atmosfæren.
I 2023 var værdien af det brænde, vi brugte, ca. 56.000 kroner.
Træet forvaltes på en professionel måde til brænde der passer til ovnene af Joergen, som hugger det, stabler det, tørrer det og bringer det til ovnene.
Træ optager CO2 og afgiver den samme mængde, når det rådner eller afbrændes og giver energi. Derfor er brændefyring CO2-neutral.
Elektrisk bil
I Tvind har vi en lille, elektrisk bil. Allan fik den i 70-års fødselsdagsgave i 2017. Den er brugt. Elbiler kan være en del af løsningen i omstillingen til vedvarende energi, elektriciteten ikke stammer fra fossile brændstoffer.
El-biler udleder ikke CO2, og de er billigere i vedligeholdelse og driftsomkostninger. Batterierne kan bruges til at lagre elektricitet. Vi er stolte af, at vores bil er POWERED BY TVINDKRAFT.
Produktion af Mad
Økologisk Havebrug – Tvind Gardenfarming
Tvind er, ikke tilfældigt, anlagt langt ude på landet. Det har betydet at studerende og lærere altid har haft adgang til at producere mad. I dag er det blevet tvingende nødvendigt at have lokal madproduktion, både for at producere sund mad uden giftstoffer, og for at have adgang til mad når globale forstyrrelser som Kovid-19 og krigen i Ukraine pludselig forhindrer forsyninger i at nå frem.
Tvind Gardenfarming har som mål at udvikle moderne og effektive måder at producere grøntsager og husdyrhold på, så vi kan være næsten selvforsynende og endda have et salg af produkter. Vi har et stort drivhus og mindst en hektar jord til grøntsagsproduktion.
Vi eksperimenterer med forskellige typer kompost og fremstilling af økologiske pesticider. Vi revitaliserer jorden under mottoet: Hvis du tager dig godt af din jord, vil jorden tage sig af dig.
Vi udvikler systemer til havedyrkning, hvor vi kan bruge vores tid på udvikling og høst i stedet for at luge og luge hele tiden.
Food to Heal er et program, der fokuserer på fødevareproduktion og -tilberedning ud fra en holistisk synsvinkel. De studerende på seminariet studerer FN’s bæredygtighedsmål og fokuserer på praktisk viden om havearbejde, madlavning og konservering af mad. Vidensdeling er også en vigtig del af programmet.
Økologisk dyrehold
Smådyrehold er en vigtig suppleant til økologisk havebrug.
Fra dyrene få vi proteiner i form af æg og kød.
De leverer gødning og manure for jordforbedring.
Og er en kilde for skind, uld, fjer, og horn.
Foder kan produceres på marken, og madaffald fra køkkenet kan fodre grisene.
Dyrene er til stor fornøjelse for all på tvind.
Derfor har vi grise, høns, gæs, løbeænder, får, æsler og en hest.
Vores mål er at blive selvforsynende med æg og giftfrit kød fra grisene.
Løbeænderne holder snegle og andre uønskede arter i skak, og de er en attraktion for besøgende, såvel børn som voksne.
Frugt på trær og buske
Vi har plantet næsten 100 frugttræer i Tvind. Det er gamle danske arter med stor smagsvariation.
I år høstede vi tonsvis af æbler, som vi kunne nyde i sæsonen, og vi lavede koncentreret naturlig æblemost af æbler, der faldt ned under en storm.
Konservering
Behandling af overskuds production for brug i perioden hvor der ikke er mange grontsager er vores næste tiltag.
Vi er begyndt med at lave agurkesalat og vil fortsætte med andre produkter. Gode ideer er meget velkomne.
Biologisk rensning af spildevand – BioKuben
Kort fortalt renser BioKube vandet ved hjælp af naturlige bakterier og mikroorganismer, som får tilført masser af ilt.
De næringsstoffer, der skal fjernes fra spildevandet, er bakteriernes næringsstoffer. Det er som en rindende bæk. Vandet bliver iltet, og bakterierne spiser alle de opløste næringsstoffer i vandet, så vandet bliver rent og klart som en naturlig kilde; i modsætning til et vandhul med iltmangel, hvor vandet bliver brunt og beskidt.
Vandets kvalitet blive overvåget af de lokale myndigheder.
Økologisk Havebrug – Tvind Gardenfarming
Tvind er, ikke tilfældigt, anlagt langt ude på landet. Det har betydet at studerende og lærere altid har haft adgang til at producere mad. I dag er det blevet tvingende nødvendigt at have lokal madproduktion, både for at producere sund mad uden giftstoffer, og for at have adgang til mad når globale forstyrrelser som Kovid-19 og krigen i Ukraine pludselig forhindrer forsyninger i at nå frem.
Tvind Gardenfarming har som mål at udvikle moderne og effektive måder at producere grøntsager og husdyrhold på, så vi kan være næsten selvforsynende og endda have et salg af produkter. Vi har et stort drivhus og mindst en hektar jord til grøntsagsproduktion.
Vi eksperimenterer med forskellige typer kompost og fremstilling af økologiske pesticider. Vi revitaliserer jorden under mottoet: Hvis du tager dig godt af din jord, vil jorden tage sig af dig.
Vi udvikler systemer til havedyrkning, hvor vi kan bruge vores tid på udvikling og høst i stedet for at luge og luge hele tiden.
Food to Heal er et program, der fokuserer på fødevareproduktion og -tilberedning ud fra en holistisk synsvinkel. De studerende på seminariet studerer FN’s bæredygtighedsmål og fokuserer på praktisk viden om havearbejde, madlavning og konservering af mad. Vidensdeling er også en vigtig del af programmet.
Økologisk dyrehold
Smådyrehold er en vigtig suppleant til økologisk havebrug.
Fra dyrene få vi proteiner i form af æg og kød.
De leverer gødning og manure for jordforbedring.
Og er en kilde for skind, uld, fjer, og horn.
Foder kan produceres på marken, og madaffald fra køkkenet kan fodre grisene.
Dyrene er til stor fornøjelse for all på tvind.
Derfor har vi grise, høns, gæs, løbeænder, får, æsler og en hest.
Vores mål er at blive selvforsynende med æg og giftfrit kød fra grisene.
Løbeænderne holder snegle og andre uønskede arter i skak, og de er en attraktion for besøgende, såvel børn som voksne.
Frugt på trær og buske
Vi har plantet næsten 100 frugttræer i Tvind. Det er gamle danske arter med stor smagsvariation.
I år høstede vi tonsvis af æbler, som vi kunne nyde i sæsonen, og vi lavede koncentreret naturlig æblemost af æbler, der faldt ned under en storm.
Konservering
Behandling af overskuds production for brug i perioden hvor der ikke er mange grontsager er vores næste tiltag.
Vi er begyndt med at lave agurkesalat og vil fortsætte med andre produkter. Gode ideer er meget velkomne.
Biologisk rensning af spildevand – BioKuben
Kort fortalt renser BioKube vandet ved hjælp af naturlige bakterier og mikroorganismer, som får tilført masser af ilt.
De næringsstoffer, der skal fjernes fra spildevandet, er bakteriernes næringsstoffer. Det er som en rindende bæk. Vandet bliver iltet, og bakterierne spiser alle de opløste næringsstoffer i vandet, så vandet bliver rent og klart som en naturlig kilde; i modsætning til et vandhul med iltmangel, hvor vandet bliver brunt og beskidt.
Vandets kvalitet blive overvåget af de lokale myndigheder.