Anlægsgartner / havemedarbejder søges til alsidig stilling

Stillinger på Tvind

 

Vi er et stort sted, hvor vi driver tre botilbud, en dagskole samt DNS (Det Nødvendige Seminarium). Miljøet på Tvind Internationale Skolecenter er inkluderende og præget af sammenhold og rummelighed. Vi har store udendørsarealer med blandt andet græsplæner, beplantning, frugthaver og Garden Farming.

Vi søger en struktureret person, som udover at være dygtig til det grønne område, sætter pris på at arbejde med forskellige mennesker og elever, samt at have mange bolde i luften på en gang. Du vil få forskelligartede arbejdsopgaver, som du skal løse i samarbejde med andre medarbejdere, pædagoger og ledelsen.

Da det er en nyoprettet stilling, vil du i høj grad være med til at udarbejde arbejdsopgaver og arbejdsrutiner, i tæt samarbejde med ledelsen.

Primære opgaver:

– Vedligeholdelse og udvikling af grønne områder, samt beplantning.

– Hækkeklipning, beskæring og pasning af grønne områder.

– Anlæg af ”projekter” som indeholder stier, fliser, staudebede, blomsterbede, hække mv.

– Diverse ad. hoc opgaver.

– Små og store projekter, som du selv får ejerskab af.

– Garden Farming, herunder etablering og pasning af store køkkenhaver, drivhus og andet.

Hvem er du: Vi foretrækker en person med erfaring indenfor nytænkning,  planlægning og udarbejdelse af grønne områder samt Garden Farming, og som kan løse en bred vifte af opgaver.

Vi leder efter en person med stærke personlige kompetencer, som også besidder nogle af disse nøgleord:

  • Du er positiv og serviceminded, kan samarbejde, er åben og fleksibel, og så har du et godt humør.
  • Du er indstillet på at tage fat på mange forskellige slags opgaver.
  • Du er fleksibel i din tilgang til opgaveløsningen, tager ejerskab for dit ansvarsområde, og kan arbejde selvstændigt med disse.
  • Du kommunikerer serviceorienteret med gennemslagskraft på alle niveauer i organisationen.
  • Du tænker ud af boksen og kommer gerne med forslag til forbedring og nytænkning af vores grønne områder.

Vi tilbyder En utrolig spændende og farverig arbejdsplads i udvikling, tæt samarbejde med ledelsen og øvrige medarbejdere. Et spændende, udfordrende og krævende arbejde, hvor der også  er plads til kunne sætte sit eget præg på opgaverne. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kørekort:

B  (Almindelig bil)

Interesseret? Send din ansøgning til steen@dns-tvind.dk.

Afdelingsleder på botilbud for voksne søges

Afdelingsleder på botilbud for voksne søges

Vi søger en afdelingsleder, der ikke er bange for at lave fejl og som viser initiativ og engagement. En afdelingsleder, der godt ved, at respekt får man ved at være rollemodel og som gerne vil stå i spidsen for teamet.