”Kærlighed og krav”

Pædagogik

Når vi taler om pædagogikken her på stedet, taler vi meget om ”Kærlighed og krav”. Men hvad betyder det egentlig i daglig praksis?

Gitte er socialrådgiver på Tvind, og her fortæller hun om den pædagogiske model der bruges på stedet.

“Jeg var til personalemøde i dag, hvor vi drøftede en elev der efter en meget dårlig telefonisk samtale med sin mor, havde ødelagt inventar i både værelse og i fællesområder i huset, hvor han bor. Eleven løb efterfølgende fra huset og ind i skoven, hvor han satte sig ved bredden af Madum Bæk.

Pædagogen kom og satte sig ved siden af eleven, og stilheden rungede i luften… Efter et stykke tid kiggede eleven op og sagde: ”Hvorfor fanden er du her endnu? Jeg har lige smadret mit værelse og hele fællesstuen…” Pædagogen kiggede kærligt på eleven og sagde: ”Du har haft en rigtig svær dag, og svære dage er meget lettere at komme igennem, når du ved, at der er nogen, der er her med dig… Jeg er her og jeg bliver her.” Eleven så først kampberedt ud, men da pædagogen ikke gjorde mine til noget som helst, begyndte eleven at løsne op, og åbne op. Efter et stykke tid begyndte eleven at fortælle om bevæggrunden til, at han havde reageret så voldsomt og fysisk.

”Hvorfor fanden er du her endnu? Jeg har lige smadret mit værelse og hele fællesstuen…”
Med visheden om at eleven ikke stod alene i det hele, og at der rent faktisk var nogen, som holdt fast, kom eleven godt og styrket videre.

Enden af dagen blev, at eleven selv ryddede op i både værelse og fællesstue, lavede en plan for erstatning af det ødelagte, samt sagde undskyld til de involverede. Han opsøgte herunder selv faglærere mht. udbedring af hul i væg og dør. Det er kærlighed og krav i den mest naturlige form. Vi giver kærlighed (Støtte, anerkendelse, opbakning) og til gengæld kræver vi også, at de (med støtte) hjælper sig selv.

Hvis eleven ikke havde oplevet støtte i pædagogen, men fået skældud og løftede pegefingre, når han kom tilbage til stedet, tænker jeg ikke at han ville komme styrket ud af oplevelsen. Som det blev, oplevede eleven støtte til at komme ud af situationen, og fik sikkerhed og kærlighed til at opsøge hjælp. Det er en pædagogisk model som tager hånd om det enkelte menneske på bedste vis.”