Det bedste brænde, giver varme x 2

Botilbuddet | Dagskolen

Vi har omkring 6 brændeovne på botilbuddene og i Dagskolen, og det kræver brændeknuder, at holde liv i ilden hver dag. De fleste elever er meget glade for den intense og tørre varme, og står ofte og varmer sig foran brændeovnene.

Når jeg ser eleverne fælde træer, flække det og transportere det til de forskellige huse, tænker jeg ofte på hvad min far fortalte mig som barn: ”Det bedste brænde, er det som giver varme 2 gange.”
Eleverne knokler med at fælde træer og køre det til tørring. De tager allerede stakket og tørret træ, flækker det, kaster det op på en ladvogn og kører det til botilbuddene og Dagskolen for at stable det pænt udenfor. Så varmer det nemlig ikke kun i brændeovnen, men imens fældningen, kløvningen og kørslen står på, bruger man kroppen—og det giver varme til både krop og sjæl.
Intet af ovenstående udfører eleverne, fordi de er blevet pålagt opgaven. Tværtimod! De fleste elever her på stedet, har det sjovest, når de arbejder med maskiner, så det er aldrig et problem at få hjælp til lige den slags opgaver.

Nul mobning hos os

Nul mobning hos os

    Sladder på sociale medier, øgenavne, rullende øjne, tilråb og upassende eller...

Life Skills: Fokus på SoMe

Life Skills: Fokus på SoMe

TikTok, Instagram og Snapchat indgår helt naturligt i unge menneskers sociale verden. Derfor må og...

Læring der rykker

Læring der rykker

    Hvad er det, der udvikler os som menneske? Hvad lærer vi af? Den måde, vi anskuer...